LIS KOHL
Er du i tvivl om, hvilket værk du skal vælge, kan du låne et eller flere med hjem. Du er også velkommen til at sige, hvis du har særlige ønsker.
Jeg tager gerne hjem i dit hjem og hjælper dig med idéer til en god placering af værket. Jeg gør det gratis, hvis du køber et af mine værker til min. 3.000,- Kr. Ellers pris efter aftale.
Besøg mit galleri og lån en håndfuld malerier med hjem.
Prøv en ophængning i fred og ro derhjemme og se rummet på en ny måde. Eksperimenter og følg din egen fornemmelse. Lad farverne guide dig frem til helheden. Prøv for eksempel at hænge et maleri op som det første og sæt dernæst møblerne på plads. På denne måde bliver det kunsten, der bestemmer rummet, og ikke møblerne, som vi er vant til. En forfriskende ny måde at opleve rummet på.
Når man har med kunst at gøre, skal man stole på, at værker har en styrke i sig selv. Man kan vælge at lade et enkelt værk være styrende for rummet, et statement i sig selv - eller hænge flere værker op i en sammenstilling – og opnå et stærkt visuelt udtryk. Brug sortimentet af dine egne malerier på en ny måde og oplev malerierne på ny. Et værk på bestilling.
Har du ønske om en speciel farvesammensætning, jeg ikke har i mit galleri, så tager jeg gerne imod bestilling. Vi taler sammen om ønskerne, og jeg påtager mig at male et værk efter dine ønsker. Vi aftaler pris og tidsrammen for levering.
Vi er tilbøjelige til at hænge kunsten for højt op. Hovedreglen er, at øjet skal ramme den øverste tredjedel af værket.
Lad være med at hænge maleriet midt på væggen, ryk det til højre eller venstre for midten. Huskereglen for det gyldne snit er populært sagt, tredjedelsreglen. Det giver harmoniske proportioner i rummet. Ryk maleriet lidt til venstre eller højre for midten.
Vil man flugte kanter, bør det næsten altid være underkanten, der flugter. Værker af forskellige formater vil ellers stå og ”bølge”, hvilket virker uharmonisk.
Det ser flot ud, hvis man har 2-3 værker der flugter underkant – og så et værk der bryder mønstret. Det skaber harmoni, men også spænding og energi.
Indirekte lys fra et vindue er bedst. Hvis der er behov for kunstigt lys, så vælg en indirekte lyskilde.
Direkte lys kan virke blændende og ødelæggende for oplevelsen af værket. Pas på med sparepærer, nogle giver et blåligt, koldt lys, der kan ødelægge oplevelsen af værket.
Galleri Lis Kohl - Bakkevej 15 - 8400 Ebeltoft - 61292010 - liskohl@mail.dk