LIS KOHL
Herunder ser du de æbler, jeg har bemalet i løbet af årene.
Det blå æble blev bestilt af privat køber i efteråret 2025, men det kunne først leveres fra betonstøberiet i foråret 2026. I slutningen af juli 2026 var æblet klar til levering. Æblet skal stå i købers egen have i Midtjylland.
Figurerne er Lis kohls genkendelige abstrakte fugle, der blev afsat rundt på æblet, således at motiverne spiller sammen, uanset hvor du iagttager æblet fra. Lis kohl kalder motiverne for undervandsfugle, der leder tankerne hen på det der sker under havoverfladen på det blå ocean.
2010 købte Skelhøjeskolen et æble, der skulle oplyse om skolens værdier. Et rødt æble, sprængfyldt med saft og kraft, skulle opstilles ved indgangen og minde brugerne om, at her er vi sammen om at udvise ansvar, engagement og passer godt på hinanden.
Æblet blev afsløret 19. oktober 2010 ved hjælp af 2 elever, der rykkede i snoren, mens 500 elever talte ned fra 10 til 0. En minderig dag for Lis Kohl, kunstneren bag, og lærer på skolen.
2008 blev 2 æbler købt af Herluf og Jonna Ravn. Tiltænkt placering, sammen med det første blå, på Æblelunden ved Færgevej. De 3 æbler i de tre primærfarver symboliserer Ebeltofts potentiale: Vi har det hele, sol, vand og de røde tage, et godt sted at bo! Figurerne er sprælske og levende, fulde af energi.
Galleri Lis Kohl - Bakkevej 15 - 8400 Ebeltoft - 61292010 - liskohl@mail.dk